De blev lovet »blomstrende landskaber«. Virkeligheden blev en anden

Allerlængst nede mod sydøst i den tyske delstat Sachsen ligger byen Hoyerswerda. Før Berlinmurens fald var det en af de industrielle mønsterbyer i Østtyskland. Ved delstatsvalget for to uger siden var byen en af de mange, hvor det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) blev størst med over en tredjedel af stemmerne. Hvis man vil forstå, hvorfor AfD og partiet Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) på den populistiske venstrefløj klarede sig godt ved delstatsvalget i Sachsen og nabostaten Thüringen, er Hoyerswerda ikke noget dårligt sted at begynde. Byen blev efter Anden Verdenskrig et vigtigt industrielt centrum med udvinding af brunkul, et stort kraftværk, et militæranlæg og en glasfabrik. Der blev bygget tusindvis af nye boliger – plattenbau – den særlige østtyske byggestil. Befolkningen toppede i 1981 med 71.124 indbyggere. Det var en »socialistisk idealby«. Ved genforeningen lukkede det hele. I dag markedsfører byen sig med »attraktive tilbud inden for kultur, fritid og uddannelse«. Ved udgangen af 2023 boede der 31.404 personer. Det er et fald på 56 procent – mere end en halvering siden toppen i 1980erne. En sådan befolkningsudvikling er normalt kun noget, man oplever i forbindelse med krig. Men det er virkeligheden i det gamle DDR. Som overalt i det østlige Tyskland er det ikke mindst folk i den arbejdsduelige alder, der er flyttet væk. Der fødes få børn. De ældre dominerer. Det er værd at huske på Helmut Kohls – enhedskansleren – ord fra få måneder før den tyske genforening. »Gennem en fælles indsats vil vi snart være i stand til at forvandle Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt, Brandenburg, Sachsen og Thüringen til blomstrende landskaber, hvor det er værd at leve og arbejde i,« sagde Kohl i en tale 1. juli 1990. Og mens der er blevet ryddet op efter mange års uhæmmet forurening, så er der mange, der ikke kan se den virkelyst, som Kohl havde forventet. Det ses også i den politiske udvikling. Kohls konservative CDU fik langt over 50 procent af stemmerne i Sachsens to delstatsvalg i 1990erne. Og 32 procent ved de to seneste. Massiv fraflytning har store konsekvenser Fraflytningen har også andre konsekvenser. Pensionister udgør hele 37 procent af befolkningen i Hoyerswerda. I Tyskland som helhed er det 31 procent. I Danmark er det under en fjerdedel. Arbejdsløsheden i byen ligger på omkring ni procent – tre gange landsgennemsnittet – og mange job er nu rettet mod at understøtte den store del af befolkningen, der er på overførselsindkomst eller ansat i den offentlige sektor. Til gengæld er der ikke så mange af dem, som AfD gerne ser færre af. Hele 95 procent af byens indbyggere er tyske statsborgere. De fleste udenlandske statsborgere er fra de gamle østlande. Sådan er det dog ikke i resten af det østtyske land. På to årtier er den østtyske befolkning faldet med 2,3 millioner personer eller 16 procent. Siden da er den stabiliseret. Men det dækker over enorme forskelle. Der er fortsat mange flere, der dør, end der bliver født. Siden årtusindskiftet er 100.000 tyske statsborgere udvandret. Men i den samme periode flyttede en million udenlandske statsborgere til de gamle østlande. En del af de nytilkomne er fra andre EU-lande og på det seneste også fra Ukraine. Men det ændrer ikke på, at antallet af udlændinge er eksploderet. Det er i provinsbyerne og landsbyerne, at de store udfordringer åbenbarer sig. For de østtyske delstater som helhed har der faktisk været en flot fremgang i den økonomiske aktivitet og langt over, hvad man har set vestpå. Men det er en fremgang, der i høj grad fandt sted i 1990erne, hvor der var turbo på genforeningsinvesteringer – og afspejler det svage udgangspunkt. Hvis man kun ser på tiden efter årtusindskiftet, er forskellen knap så imponerende. Her er økonomien i det gamle vest blevet en fjerdedel større, mens den i fem østlige delstater er vokset med lidt over 31 procent. Den østlige vinder Der er dog en helt klar vinder mod øst. Berlin og dermed det omkringliggende Brandenburg er blevet Tysklands vækstdynamoer. Økonomien er vokset med 45 procent på 23 år. Berlin er de seneste 20 år blevet til en af Europas førende metropoler og har dermed oplevet høj vækst og en voksende befolkning. Meget af det handler om, at meget billige boliger tiltrak en innovativ klasse af teknologiiværksættere. Både huslejer og priser har fået et ordentligt skub opad siden dengang. Det har også smittet af på delstaten Brandenburg, der ligger rundt om. Her ligger blandt andet også den nye gigantiske Tesla-fabrik, der har kapacitet til at bygge 500.000 biler om året, men som har ansøgt om at udvide til en million elbiler. Det vil gøre den til verdens største bilfabrik. Det afspejler sig også i udsigterne. Brandenburg er sammen med Berlin de eneste østtyske delstater, der kan se frem til en voksende befolkning over de kommende år. Gigantiske overførsler Som mange vestborgere gerne vil påpege, så er det ikke, fordi det østlige Tyskland har fået lov til at sejle i sin egen sø. Tværtimod har der i høj grad været tale om en »fælles indsats«. En rapport fra den britiske tænketank Centre for Cities vurderer, at der fra genforeningen og frem til 2014 blev overført op mod 2.000 milliarder euro eller 15.000 milliarder kroner. Med en befolkning, der dengang var på omkring 16 millioner personer, svarer det til en overførsel på over 80 millioner kroner pr. indbygger over en periode på 22 år. Når en britisk tænketank ser på de tyske erfaringer fra genforeningen, er det et forsøg på at finde de vises sten til at få sat gang i det økonomisk tilbagestående nordlige England. Man fandt ikke de vises sten i det østtyske. Men konstaterede dog, at flere regioner i det østlige Tyskland nu har en højere BNP pr. indbygger end i det nordlige England. Og væksten mod øst ser faktisk bedre ud, når man korrigerer for udviklingen i befolkningen. Målt pr. indbygger er BNP vokset dobbelt så hurtigt i de østlige stater som i Baden-Württemberg. I alle de østtyske delstater er arbejdsløsheden faldet meget kraftigt siden de store velfærdsreformer omkring 2005. I Sachsen er den faldet fra 18 til seks procent. Men i alle delstater mod øst er ledigheden højere end vestpå. Selvom der er sket en delvis indhentning, er de østlige delstater fortsat langt bagud. I 1991 var BNP pr. indbygger i de østlige stater kun en tredjedel af det vesttyske. I 2022 var det over 70 procent. I 1991 var den gennemsnitlige disponible indkomst det halve i øststaterne. I 2021 var det 89 procent. Selvom østtyskerne udgør 16 procent af befolkningen, fylder de næsten ikke noget i det private erhvervsliv. Således er 85 procent af de private virksomheder ejet af vesttyskere, ti procent er ejet af udlandet, og kun fem procent er ejet af østtyskere. Og her 23 år efter genforeningen er skatteindtægterne fra den vestlige del af Tyskland 76 procent højere pr. indbygger end i øst. De samlede nøgletal dækker også over store forskelle i de enkelte delstater. Mens mange er flyttet fra øst til vest, har der samtidig været en massiv urbanisering. Altså fra land til by. Det ses ikke mindst i Sachsen. Udover Berlin er Leipzig og Dresden i Sachsen de eneste synlige succeser i et ellers håbløst landskab. Dresden har genvundet sin rolle som kulturelt og logistisk centrum. Leipzig er Tysklands hastigt voksende større by og kunne ved sommerens EM i herrefodbold bidrage med det eneste stadion i det gamle Østtyskland, når man ser bort fra Berlin. Befolkningen i Leipzig er vokset med en fjerdedel siden 2000, og det er nu Tysklands ottendestørste by. Altså en ubetinget succes Men Leipzig er samtidig et godt eksempel på, at selv i det, der er en økonomisk succes, er der fortsat lang vej igen. Lønningerne i byen er markant lavere end i de vesttyske storbyer. Det afspejler, at byerne »har en lavere andel af beskæftigelse i industrier med høj værditilvækst end eksempelvis Frankfurt eller Düsselforf, hvilket gør dem mindre produktive«, skriver Leipzigs forvaltning i en analyse. Analysen fastslår også, at det ikke kun har betydning for byen selv, men at det også lægger et lavere niveau for de job, som folk i de omgivende byer og landsbyer kan få. Altså bliver velstandsløftet mindre. Byernes succes afspejles også i stemmetallene. I hele fem småbyer i Sachsen fik AfD mere end halvdelen af stemmerne. Ude på landet. Omvendt fik de under hver femte stemme i otte valgkredse. De lå alle i enten hovedstaden Dresden eller Leipzig. Der er intet, der tyder på, at udviklingen vil vende. Over de næste 20 år står befolkningen i de fleste østtyske kredse til at falde med mellem ni og 25 procent, men helt nede på kommuneniveau vil mange områder opleve endnu større fald. Væsentligste undtagelser er Berlin og Brandenburg. Og Sachsens dynamoer Leipzig og Dresden. Ingen hjælp fra et økonomisk boom Det hjælper naturligvis ikke, at Tyskland samlet set er i den største krise i 20 år. Vækstmodellen baseret på billig arbejdskraft fra Østeuropa, billig energi fra Rusland og eksport til Kina er brudt sammen. Det hjælper ikke, at Tyskland er sakket håbløst bagud, når det gælder digitalisering og fuldstændig har tabt kampen om fremtidens grønne teknologier. Læg dertil et dybt dysfunktionelt politisk system, hvor den nuværende trepartiregering af socialdemokrater, grønne og liberale kun kan blive enige om én ting. At de hader hinanden. Der sker intet. De offentlige investeringer har længe ligget lavere end i de fleste andre europæiske lande. Infrastrukturen er nedslidt. De tyske statsbaner har netop solgt DB Schenker til den danske transportgigant DSV, fordi de skal bruge pengene til at reparere banenettet. Tyskland lavede de største hjælpepakker i Europa i coronatiden og igen mod inflation. Alligevel har man haft den suverænt laveste økonomiske vækst. Når man bor i Hoyerswerda og andre mindre østtyske byer, kan det være svært at se, hvordan et blomstrende erhvervsliv skal finde fodfæste. Der er mange årsager til, at folk søger mod yderfløjene, der vifter med nemme løsninger på komplicerede problemer. Det handler ikke udelukkende om økonomi. Men det handler i høj grad om økonomi. Eller måske mest af alt om følelsen af økonomi. Følelsen af at være økonomisk andenrangsborgere. Følelsen af, at det ikke bliver mærkbart bedre. Der går en rød tråd fra Le Pen i Frankrig til det Brexit-elskende nordlige England, videre over Atlanten til Donald Trumps »amerikanske blodbad« og så til de østlige tyske delstater. Brandenburg går til valg næste søndag den 22. september. Betyder den højere vækst og bedre udsigter her, at den politiske situation er anderledes end i Thüringen og Sachsen? Ikke rigtigt. Ifølge meningsmålingerne står yderfløjene præcis lige så stærkt omkring Berlin som længere sydpå. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/de-blev-lovet-blomstrende-landskaber-virkeligheden-blev-en-anden